Jeg har i år mestendels brugt kampdagen på at reproducere en masse uheldige kønsrollemønstre. Hende her ville være flov over mig, men jeg trøster mig med at hver dag er en kampdag – og der er nok at tage fat på.
|
Jeg har i år mestendels brugt kampdagen på at reproducere en masse uheldige kønsrollemønstre. Hende her ville være flov over mig, men jeg trøster mig med at hver dag er en kampdag – og der er nok at tage fat på. Bamsetegneserien har fået et par pæne anmeldelser, som jeg slet ikke har fået pralet med endnu. De når til hver sin forskellige konklusion hvad angår selve indholdet, men er begge enige om, at formen fungerer. Mest glad er jeg for at høre, at min lille tegneserie har trøstet en trist babymor. Læs anmeldelserne her: Jeg vil lige vise et par små bidder af en kæmpemæssig tegning, som jeg netop har afleveret til Unitas Forlag. Materialerne er sprittusch, gouache og et meget stort stykke papir. Ja, og undervejs også en lille smule tomatsuppe, men det var bestemt ikke var meningen. Heldigvis er resultatet pletfrit, og jeg er meget tilfreds. I sidste uge var jeg på en lille statsbetalt tur til Leeds sammen med mine gode Penneveninder. Vi er en flok kvinder, der arbejder på at skabe mere rum til kvinder i tegneserieverdenen. Målet for turen var tegneseriefestivallen Thought Bubble og Comics Forum, der netop havde tema om kvinder i tegneserier. Vi var indbudt til at fortælle om os selv og hvordan det står til med kvinder og tegneserier i Danmark. Det var en alletiders tur med masser af tegneseriesnak med gode kvinder fra nær og fjern. På billedet herunder prøver mine tre rejsekammerater at finde vej gennem Leeds. Man skal jo ikke spilde alt for meget tid væk fra de spændende tegneseriebegivenheder. |
|
|
Copyright © 2012 Ina Korneliussen - All Rights Reserved |
|